Undersøgelse af marginaludvaskning og virkemidler på dyrkningsfladen
Undersøgelse af marginaludvaskning og virkemidler på dyrkningsfladen - SEGES Projektsitet
Formålet er at opnå en stærkere faglig viden om miljø- og udbytteeffekten af reduceret kvælstoftilførsel således, at landmanden kan beregne omkostningerne ved reduceret kvælstoftilførsel korrekt.I den målrettede regulering vil virkemidler på dyrkningsfladen, f.eks. efterafgrøder og reduceret kvælstoftilde-ling, indgå i en økonomisk optimal tilpasning af driften. Derfor er det vigtigt, at effekten og omkostningseffektiviteten af virkemidlerne er fastsat på et solidt fagligt grundlag. Det nuværende datagrundlag for fastsættelse af effekten af reduceret gødningstildeling er ca. 20 - 40 år gammelt.I dette projekt gennemføres 5 forsøg med udvaskningsmålinger med sugeceller ved forskellige kvælstoftilde-linger. Der gennemføres en følsomhedsanalyse, der skal belyse hvordan udvaskningsmålinger påvirkes af nøjagtigheden af beregnet vandafstrømning. Analyse vil kvalitetssikre de data, der indsamles i dette projekt, samt ældre udvaskningsforsøg foretaget af universiteterne.
Der er udarbejdet en rapport om, hvor følsom kvælstofudvaskningen er overfor bias i beregning af vandafstrømningen i sugecelleforsøg. Konklusionerne er sammenfattet i denne artikel.
Der er udarbejdet et notat der belyser omkostningseffektiviteten ved at reducere kvælstofudvaskningen gennem en reduktion af kvælstoftilførselen til under det økonomisk optimale niveau.
Udvalgte billeder fra markvandring/efterårsarrangement på Lolland. Markvandringen handlede om udvaskning ved stigende mængder kvælstof, kvælstofudvaskning ved forskellige efterårsdækker. Arrangeret i samarbejde mellem SEGES og VKST.
Udvalgte billeder fra markvandring/efterårsarrangement i ved Ringsted. Markvandringen handlede om udvaskning ved stigende mængder kvælstof, efterafgrøder, og aktuelle opgaver i vintersæden i efteråret. Arrangeret i samarbejde mellem SEGES og VKST.
Præsentation af forsøg med måling af kvælstofudvaskning, med særlig fokus på marginaludvaskningens størrelse. Fra temadagen: ”Workshop om grundlaget for beregning af marginaludvaskning af kvælstof.”
Præsentation af den gennemførte følsomhedsanalyse, der bl.a. undersøger den beregnede kvælstofudvasknings følsomhed overfor unøjagtigheder i nedbør, vandbalancemodel og beregninsmetoder. Fra følgegruppemøde d. 27/11-2018.
Præsentation af de gennemførte resultater af kvælstofudvaskningsforsøg for følgegruppen. Herun-der præsentation af forsøgsarealer og metodik. Fra følgegruppemøde d. 27/11-2018.
Præsentation om hvordan dyrkningen påvirker marginaludvaskningens størrelse på kort og langt sigt. Fra temadagen: ”Workshop om grundlaget for beregning af marginaludvaskning af kvælstof.”
Der er udarbejdet en rapport om, hvor følsom kvælstofudvaskningen er overfor bias i beregning af vandafstrømningen i sugecelleforsøg. Rapporten findes her.
Video af paneldiskussionen fra workshoppen. Deltagelse af forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet, Bjørn Molt Petersen, BMP Analytics og Leif Knudsen, SEGES.